konzack.dk :: Seneste nyt

Interview På Horrorsiden.dk

Horror er mødet med det sære.

 

Netgeneration og Nørdkultur af Lars Konzack og Ian Dall

Hent Prøvekapitel

forside netgeneration og nørdkultur En debatbog om det næste kulturskifte i Danmark, der finder sted i 2010erne. Den gamle kollektivistgeneration går på pension, og den nye netgeneration overtager den kulturelle magt. Det er en generation præget af Internettet og nørdkultur, og de vil sammen sætte en helt ny dagsorden både kunstnerisk og politisk.

Lars Konzack og Ian Dall viser med provokerende og indsigtsfulde analyser, hvilke udfordringer Danmark står overfor i det kommende årti. Vi får en ungdomsgeneration, der nemt får afgang til de vigtigste stillinger indenfor det offentlige, og derfor får magt til at sige, hvad der er normalt at mene. Vi får et kulturskred fra abstrakt og socialrealistisk kunst til fantasifuld og idérig kunst. Vi får et politisk skifte, hvor venstrefløjen oplever fornyelse og fremgang.

Men vi står også overfor et voldsomt problem, for den nye generation mangler værktøjer til at forstå de udfordringer, som Internettet byder. De skal forholde sig til et utal af virkeligheder, samtidig med at Nettet frister med muligheden for at nørde i netop deres egen personlige hovedinteresse. De risikerer at tabe overblikket.

Lars Konzack og Ian Dall opridser et samlet nuanceret billede af morgendagens Danmark, hvor netgenerationen fejrer den kulturelle magtovertagelse med udbredelsen af deres egen totale nørdkultur.

Bestil Netgeneration og Nørdkultur

 

Græskarmanden og andre gys til halloween af Lars Konzack

BogforsideGræskarmanden og andre gys til halloween indeholder 13 gyserhistorier til børn og unge. Historierne egner sig til at blive læst alene eller højt for andre. Gerne til halloween.

I bogen vil du møde genfærd og uhyrer i tænder-skærende historier, der vil skræmme dig fra vid og sans. Græskarmanden og den sorte ridder dukker op i natten. Hekse spiser børn. Spøgelserne viser sig til halloween, og hvis du ser dem, skal du dø inden året er omme.

  • Tør du ride en sort hest, der lugter råddent?
  • Tør du møde en familie uden ansigt?
  • Tør du gå ned i den mørke kælder?

Bogen har endvidere et efterskift om halloween-traditionen i Danmark.

Bestil græskarmanden og andre gys til halloween

 

Rollespil i Folkeskolen

Interessen for live-rollespil er vokset markant de seneste år. Stadig flere deltager aktivt i rollespilsaktiviteter og rollespilsmiljøer, ligesom der er en øget interesse for fænomenet i presse og medier. Hvor rollespil tidligere var for nørder, er det nu blevet en almindelig udbredt aktivitet. Men hvorfor kun realisere denne energi og dette engagement i forhold til underholdning og fritid? Hvorfor ikke også mobilisere den i læringsøjemed? Det er i korthed tankegangen bag det herværende projekt.

Bogen indeholder dels en praktisk del, der i manualform illustrerer og eksemplificerer, hvordan man kan arbejde med live-rollespil i undervisningsforløb både i forhold til plot, tema, fremstilling af dragter, rekvisitter osv., dels en teoretisk del, der forsøger at tilvejebringe en forståelse af, hvordan rollespil kan bruges som metode til læring i form af en rollespilsdidaktik for folkeskolen. På den måde er bogen tænkt som teori i praksis - og praksis i teori.

Bestil Rollespil i Folkeskolen

Interessen for live-rollespil er vokset markant de seneste år. Stadig flere deltager aktivt i rollespilsaktiviteter og rollespilsmiljøer, ligesom der er en øget interesse for fænomenet i presse og medier. Hvor rollespil tidligere var for nørder, er det nu blevet en almindelig udbredt aktivitet. Men hvorfor kun realisere denne energi og dette engagement i forhold til underholdning og fritid? Hvorfor ikke også mobilisere den i læringsøjemed? Det er i korthed tankegangen bag det herværende projekt.

Bogen indeholder dels en praktisk del, der i manualform illustrerer og eksempli- ficerer, hvordan man kan arbejde med live-rollespil i undervisningsforløb både i forhold til plot, tema, fremstilling af dragter, rekvisitter osv., dels en teoretisk del, der forsøger at tilvejebringe en forståelse af, hvordan rollespil kan bruges som metode til læring i form af en rollespilsdidaktik for folkeskolen. På den måde er bogen tænkt som teori i praksis - og praksis i teori.